23948sdkhjf

Amazon ændrer på storudsalg: Kan løfte indtægter til 21 mia. dollar

Den amerikanske detailkæmpe Amazon har besluttet sig for at forlænge sin store udsalg, Prime Day, og det kan give en kæmpe indtægtsbonus.

Prime Day har i flere år faktisk varet i mere end en dag, men når udsalget den 8. juli løber af stablen i år, så er det blevet fordoblet til 96 timer. Altså fire hele døgn.

Og det kan øge salget til hele 21 mia. dollar.

- At forlænge udsalgsvinduet tyder på, at Amazon har større kapacitet inden for detaillogistik til at tilbyde kampagner, og at lagerbeholdning ikke er en begrænsning, kommenterer Bank of America i et notat.

Hvis buddet holder vil det svare til en vækst i salget på Prime Day på 60 pct. sammenlignet med 2024, og det ville tegne sig for 10 pct. af omsætningen i detailforretningen i tredje kvartal.

Bank of America vurderer, at salget af Amazons egne produkt vil vokse med 55 pct. til 11,5 mia. dollar, mens salg for tredjeparter ses vokse 67 pct. til 10 mia. dollar.

Aktien i Amazon vinder onsdag frem med 0,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Artiklen er en del af temaet E-handel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078